Saddelnæse skyldes, at næsens skillevæg er faldet sammen eller gået til grunde. Det giver en karakteristisk bue på næsen, da det midterste stykke er sunket i forhold til resten. Det kan både give problemer med luftpassagen og næsens udseende. I disse tilfælde kan man via næseoperation enten flytte på skillevæggen eller hente noget brusk fra øret og lægge ind under huden på næsen.

Risici:

Den største risiko er, at næsen synker sammen igen, enten fordi skillevæggen ikke kan bære, eller fordi det flyttede indlagte brusk svinder med årene. Der kan også forekomme en forkert bruskvækst. Huden over næseryggen kan blive tyndere og rødere.

Alainsufficiens skyldes at næsefløjene er underdimensioneret, oftest fordi næsen er meget smal. Næsefløjene kan også være meget bløde og klapper derfor sammen under indsnusning. Dette bevirker nedsat luftpassage. Ofte er skævhed af skillevæggen og for store muslingeben også en del af problemstillingen. Man kan afhjælpe problemet via næseoperation ved at lægge ekstra brusk i næsefløjene og korrigere øvrige faktorer der medvirker til problemet. Dette kan medføre en ændring af næsens udseende, så næsen bliver lidt bredere. Brusken kan hentes fra øret eller fra næseskillevæggen.

Risici
Der er en lille risiko for, at den indlagte brusk svinder med tiden. Der kan også meget sjældent opstå en asymmetri, hvis brusken kun vokser og svinder i den ene side. Huden over næsefløjene kan blive tyndere og mere røde.

Denne operation indebærer oftest at hele næseskelettet skal mejsles op samt korrektion af skævhed i næseskillevæggen. Der skal lægges gips på næsen i 7 – 10 dage.

Risici

Dette giver ofte blå mærker under øjnene. Der er flere smerter end ved de andre typer af næseoperationer. 
Knoglen kan blive tykkere (pga.nydannelse af knogle) de steder, hvor der er mejslet. Undertiden sidder næseknoglen så fast på ansigtets skelet, at det ikke lader sig gøre at rette på skævheden uden brud på ansigtets skelet. Dette viser sig først under operationen og operationen må så opgives eller ændres. I stedet kan man forsøge at forbedre næsens form ved for eksempel at slibe på knoglen eller lægge brusk ind. Man kan næsten altid med fingrene mærke mindre ujævnheder, selvom disse sjældent kan ses. Ofte er det ikke muligt at få næsen helt lige og den kan “sætte sig” igen med lidt skævhed bagefter.

Nogle mennesker har en udtalt bule, også kaldet hump, på næseryggen som fjernes under operationen. Hvis næsen i forvejen er bred, er man nødt til at mejsle hele næseskelettet op, som beskrevet ved operation for skæv næse. Det gøres for at undgå ujævnheder over næseryggen, hvilken kan give gener i form af ømhed og trykkende fornemmelse. Ofte vil man afslutte næseoperationen med en tynd bruskskive under huden, langs næseryggen for at udjævne yderligere.

Risici
Der kan opstå nydannelse af knogle og eventuelt gendannelse af humpen. Indlagt brusk kan vokse eller svinde. Huden over næseryggen kan blive tyndere og mere rød. Balancen i næsens udseende kan ændre sig, så næsetippen ser større ud.

Næsetippen peger nedad, så vinklen mellem overlæbe og næsetip er lille. Tippen kan også være skæv eller asymmetrisk, eller man synes tippen er for stor.

Næsetippen er opbygget af to vingebruske, som møder hinanden i midten og danner en søjle mellem de to næsebor. De to vingebruske kan være vokset skævt på grund af et traume i barndommen eller det kan være medfødt. Ved en tipplastik vil kirurgen oftest være nødt til at lave et W-formet snit i huden på søjlen mellem de to næsebor. Herefter løsnes huden over næsetippen og der ”klappes op”, så bruskvingerne kan korrigeres. Ofte lægger vi også brusk fra øret eller næseskillevæggen ind.

Risici
Du får et lille fint ar på søjlen imellem næseborene. Indlagt brusk kan vokse eller svinde. Huden over næseryggen og næsetippen kan blive tyndere og mere rød. Næsetippen kan være øm i op til et år. Følesansen kan ændre sig i næsetipområdet.