Snorken

HVAD ER SNORKEN?

Snorkelyden skyldes vibrationer i svælgets bløddele i forbindelse med vejrtrækning under søvn. Det anslås at op mod en tredjedel af alle voksne danskere snorker. Hos nogle ser man også samtidig aflukning i svælget og vejrtrækningspauser (obstruktiv søvnapnø). Graden af vibration varierer fra mild, lejlighedsvis snorken til svær søvnapnø, der er en behandlingskrævende tilstand. For nogle kan snorken være et socialt problem, hvor ægtefæller må sove hver for sig, mens søvnapnø er en tilstand der ubehandlet kan forårsage dagstræthed, forhøjet blodtryk, diabetes samt blodpropper, og er således en alvorlig lidelse. Behandlingen af obstruktiv søvnapnø varetages af specialister i søvnmedicin og er historisk set delt imellem lungemedicinere og øre-næse-halslæger.

Årsagen til aflukningen i svælget under søvn kan være betinget af medfødte forhold i næse, svælg eller kæber. Overvægt kan bidrage til tilstanden, men er sjældent den eneste årsag. Herudover forværres tilstanden af alkohol indtagelse samt visse former for medicin.

Det er vigtigt at adskille snorken fra søvnapnø, idet snorken i sig selv ikke giver anledning til følgesygdomme. En hyppig anvendt screenings metode er den såkaldte ”Epworth Sleepiness Scale”, hvor man anvender et spørgeskema. Hvis man på baggrund af dette skema mistænker søvnapnø, bør man udredes med en hjemmemåling af søvnen (kardio-respiratorisk-monitorering) eller den mere avancerede polysomnografi, som foretages under overnatning på et søvnmedicinsk center. Lider man alene af snorken eller mild, ikke-symptomgivende søvnapnø, findes der kun få steder i Danmark hvor man har formaliserede behandlingstilbud.

Rhinoklinikken tilbyder, udover den vanlige udredning af snorken, en supplerende undersøgelse som afklarer, om man kan kirurgisk behandles for sin lidelse. Ved anvendelse af små mængder sovemedicin induceres en let sedation, der kan sidestilles med søvn. Mens man sover og snorker, foretages en kikkertundersøgelse af næse og svælg, hvorved det kortlægges, præcist hvor i svælget snorkelyden fremkaldes og en evt. aflukning opstår (søvnendoskopi eller DISE). På baggrund af denne undersøgelse kan en individuel behandling skræddersyes. Behandlingen kan i nogle tilfælde være en snorkeskinne og andre gange kirurgisk behandling. Bivirkningerne og succesraten ved behandlingerne afhænger i høj grad af, hvor i svælget lyden opstår, og hvordan den enkeltes anatomi er. Det er med andre ord ikke altid man kan tilbyde en virksom behandling.

Såfremt der konstateres behandlingskrævende søvnapnø, viderehenvises patienten til natlig CPAP-maske-behandling.

Ikke kirurgisk behandling består typisk i behandling med en snorkeskinne, der kan købes på internettet eller specialfremstilles ved en tandlæge eller kæbekirurg. Nogle har også gavn af et positionsbælte, der sørger for man sover på siden.

Der er også tilfælde hvor binyrebarkhormonholdig næsespray eller næsekirurgi kan afhjælpe tilstanden, hvis lidelsen formodes at skyldes dårlig vejrtrækning gennem næsen.

Kirurgisk behandling omfatter:

· Radiofrekvensbehandling af den bløde gane

· Fjernelse af halsmandler

· Kirurgisk ændring af den bløde gane

· Radiofrekvensbehandling af tungemandler

· Næseskillevægsoperationer og/eller reduktion af næsemuslingeben

Disse indgreb kan ofte kombineres, og variationerne baseres på baggrund af fundene ved søvnendoskopien og efter nøje drøftelse med patienten, omkring hvad der er realistisk at opnå samt mulige bivirkninger og risici. Hvis patienten beslutter sig for kirurgisk behandling, udfærdiges en aftale mellem kirurgen og patienten.

Behandlinger

Operationstyper
kan kombineres og varierer efter individuel behov.

Indgrebet foretages i fuld bedøvelse. Der behandles i små punkter i muskulaturen i den bløde gane, hvilket forårsager arvævsdannelse og afstivning af vævet samtidig med det skrumper. Afstivningen mindsker vibrationerne i slimhinden og dermed snorkelyden. Behandlingen kombineres ofte med en mindre korrektion af slimhinden i den bløde gane. Bivirkninger til denne behandling er få, og man kan normalt tage på arbejde efter få dage.

Indgrebet foretages i fuld bedøvelse. Mandlerne fjernes med henblik på at skabe bedre plads i svælget. Samtidig efterlades såret i svælget åbent, hvilket forårsager arvævsdannelse og dermed afstivning. Hos få patienter er det tilstrækkelig behandling, men hos de fleste skal det kombineres med varierende grader af operation på den bløde gane. Efter operationen vil der være smerter svarende til en kraftig halsbetændelse gennem 10-14 dage. Der er risiko for blødning i op til cirka 10 dage efter indgrebet. Nogle patienter oplever klumpfornemmelse i halsen efter indgrebet, hvilket oftest er forbigående.

Næseskillevægsoperationer (og reduktion af muslingeben)

Denne procedure er beskrevet selvstændigt under ”operation for skæv næseskillevæg”.

Ved en udvidet operation på den bløde gane og svælget kombineres fjernelsen af halsmandlerne med en reduktion af den bløde gane og drøblen, og nogle gange også operation på svælgets sidevægge. Indgrebet foregår i fuld bedøvelse. Mulige bivirkninger til behandlingen er de samme som ved fjernelse af halsmandlerne. Derudover er der risiko for forbigående utæthed af den bløde gane og dermed fejlsynkning til næsesvælget og klumpfornemmelse i svælget. I meget få tilfælde kan disse bivirkninger være permanente.

Indgrebet foretages næsten altid i kombination med øvrige indgreb i fuld bedøvelse. Med specialdesignet udstyr foretages radiofrekvensbehandling af vævet i tungeroden. Dette forårsager skrumpning og dermed bedre pladsforhold, hvilket hos udvalgte patienter mindsker snorken og aflukning.

01

På operationsdagen

  • Du skal faste og tørste som aftalt ved forundersøgelsen.
  • Du skal have taget et bad og vasket hår på operationsdagen.
  • Du må ikke have kontaktlinser, neglelak og make-up på, når du møder i klinikken til operation.
  • Du bør, så vidt muligt, efterlade værdigenstande hjemme.

02

Efter operationen

Du bliver observeret i nogle timer på vores opvågning og i klinikken, hvorefter du formentlig kan udskrives og overnatte i eget hjem. 

Smerter 

Efter alle kirurgiske indgreb må der forventes smerter. Der er desuden risiko for blødning og infektion under ophelingsprocessen, om end dette er sjældent.

 

Vi anbefaler følgende smertestillende behandling:

Paracetamol – 2 tabletter à 500 mg x 4 i døgnet (håndkøb). Ibuprofen – 2 tabletter à 200 mg x 3 i døgnet (håndkøb) eller 1 tablet à 400 mg x 3 i døgnet (recept). Opstår der mavesmerter anbefaler vi at du kontakter egen læge.

03

Restitution & kontrol

Alle patienter kontrolleres efterfølgende i vores ambulatorium. Behandlingens effekt vurderes i fællesskab mellem kirurgen og patienten. Eventuelle supplerende behandlinger dækkes som udgangspunkt af Rhinoklinikken og er således uden beregning for patienten.

Der kan ikke forventes livslang effekt af en svælgoperation, da vævet i svælget ændrer sig gennem hele livet, og en given effekt derfor kan aftage over tid. 

Vi garanterer dig kvalitet og selvfølgelig fuld diskretion

—  HENRIK BREDAHL OG NICLAS RUBEK

Vores telefoner er åbne hver dag, ring på +45 70212110

Behandling og kirurgi er leveret af erfarne speciallæger

Lægerne

Klinikken drives og ejes af overlægerne Niclasubek og Henrik Bredahl, og de er sammen de primære kirurger på Rhinoklinikken. I hverdagen får de hjælp af en række andre specialister, som alle er veluddannede og trænede i klinikkens specialer.

Henrik
Bredahl

Læge fra Københavns Universitet 1999. Speciallæge i Øre-, Næse- og Halssygdomme og er til daglig overlæge på Rigshospitalets Øre-, Næse- og Halskirurgiske afdeling. Er sektionsansvarlig overlæge for det rhinologiske subspeciale på Rigshospitalet.

Henrik har en bred erfaring med kosmetisk og funktionel næsekirurgi samt avanceret bihulekirurgi. Han har gennem en årrække været tilknyttet Amalieklinikken i København, hvor han har stået for al kosmetisk næsekirurgi. Har deltaget i mange internationale kurser og kongresser indenfor emnet.

Formand for Dansk Rhinologisk Selskab. Medlem af European Rhinologic Society. Medlem af The European Academy of Facial Plastic Surgery.

Risici:

Den største risiko er, at næsen synker sammen igen, enten fordi skillevæggen ikke kan bære, eller fordi det flyttede indlagte brusk svinder med årene. Der kan også forekomme en forkert bruskvækst. Huden over næseryggen kan blive tyndere og rødere.

Niclas
Rubek

Læge fra Københavns Universitet 2004. Speciallæge i Øre-, Næse- og Halssygdomme og er til dagligt overlæge på Rigshospitalets Øre-, Næse- og Halskirurgiske afdeling. Niclas har stor erfaring med både kosmetisk og funktionel næsekirurgi samt bihulekirurgi. Niclas er en af de mest erfarne kirurger i Nordeuropa til behandling af sygdomme i svælget ved hjælp af kikkertbaseret robotkirurgi, herunder behandling af både kræftsygsomme og søvnkirurgi.

Niclas har tidligere været ansat på Aleris-Hamlet Privathospital som rhinolog. 

Bestyrelsesmedlem i Dansk Rhinologisk Selskab. Medlem af European Rhinologic Society. Medlem af The European Academy of Facial Plastic Surgery