Hvordan påvirker høretab hjernen?

Mange tror, at høretab primært er et problem i øret. I virkeligheden påvirker høretab også hjernens måde at bearbejde lyd og tale på. Når lyden, som når frem til hjernen, bliver mindre præcis, skal hjernen bruge flere ressourcer på at tolke mening. Det gælder især i situationer med baggrundsstøj, flere samtidige stemmer eller hurtig tale. Derfor beskriver mange patienter ikke kun nedsat hørelse, men også mental træthed, koncentrationsbesvær og følelsen af at blive hægtet af samtaler.

Fra lyd til mening

Det system vi bruger til at afkode lyde med, består ikke kun af øret, men af en lang kæde, lige fra lyd opfanges af øret til bearbejdning i selve hjernen. Ved det vi kalder et sensorineuralt høretab - altså den mest almindelige form for aldersrelateret høretab - går nogle af de fine detaljer i talesignalet tabt. Konsonanter bliver mindre tydelige, taleforståelsen bliver dårligere, og hjernen må kompensere ved at gætte mere. Det gør samtaler mere energikrævende, især når personen i forvejen skal holde styr på indhold, kropssprog og sociale signaler.

Lytteanstrengelse og mental træthed

Lytteanstrengelse er et centralt begreb i moderne audiologi, altså læren om hørelsen. Det beskriver den ekstra mentale indsats, der kræves for at forstå lyd, når signalet er utilstrækkeligt. Resultatet kan være koncentrationsbesvær, hurtigere udmattelse og behov for at trække sig fra sociale situationer. Mange oplever, at de klarer sig 'okay' under selve samtalen, men er helt drænede bagefter. Det er et klassisk tegn på, at hjernen arbejder hårdt for at kompensere.

Du kan læse mere om dette i vores artikel om lytteanstrengelse og træthed.

Høretab og kognition (hjernens processer for at tænke, erkende og forstå verden.)

Forskningen peger på en veldokumenteret sammenhæng mellem høretab og øget risiko for kognitiv tilbagegang. Altså alt det der relaterer til tænkning, erkendelse og bearbejdning af information. NIH og NIA fremhæver blandt andet ACHIEVE-studiet, som viste næsten 50 procents langsommere kognitiv tilbagegang over tre år hos en højrisikogruppe, der modtog behandling for høretab. Høreapparatsbehandling er ikke en garanti mod demens, men den kan være en vigtig del af en samlet indsats for visse patienter.

Du kan også læse mere om sammenhængen mellem høretab og demens her.

Hvorfor tidlig indsats giver mening

Jo længere hjernen arbejder med et mangelfuldt lydsignal, desto større er risikoen for, at kommunikationen bliver mere anstrengende end nødvendig. Tidlig behandling giver ikke nødvendigvis perfekte resultater, men den kan give hjernen bedre arbejdsbetingelser. Derfor handler udredning ikke kun om at måle et høretab, men om at tage stilling til, hvad belastningen er i dagligdagen og indrette tilpasningen af høreapparatet til det.

For mange patienter handler moderne høreapparater ikke kun om lydstyrke, men om at reducere den daglige belastning på hjernen. Du kan læse mere om fordelene ved høreapparater her.

Artiklen er fagligt gennemgået af Lars-Bo Kjær, BA Audiologi (SDU), Rhino Høreklinik.

FAQ:

Kan høretab give mental træthed?

Ja. Mange med høretab bruger ekstra mentale ressourcer på at forstå tale, og det kan give tydelig træthed.

Er der sammenhæng mellem høretab og demens?

Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem høretab og øget risiko, men sammenhæng er ikke det samme som, at alle med høretab udvikler demens.

Kan høreapparater reducere lytteanstrengelse?

Ja, for mange kan bedre adgang til lyd og tale reducere lytteanstrengelse og forbedre hverdagsfunktionen.

Tilskud til høreapparater

 Tilskud til høreapparater er et af de emner, som skaber mest usikkerhed hos patienter. Det skyldes ofte, at reglerne blandes sammen med valg af høreapparat, valg af leverandør og spørgsmålet om egenbetaling.

I praksis er det vigtigt at skille tingene ad: først skal der være et audiologisk og lægeligt grundlag for behandling, og derefter skal man forstå, hvilke økonomiske muligheder der gælder i den konkrete situation.

Offentligt tilskud til høreapparater ved privat leverandør

Borger.dk oplyser, at det offentlige tilskud i 2026 ved privat leverandør er op til 4.497 kr. for første øre og op til 2.437 kr. for andet øre. Du skal selv betale merprisen, hvis den valgte løsning koster mere.

Samme side oplyser også, at man som hovedregel først kan få nyt høreapparat eller nyt offentligt tilskud efter fire år, medmindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Du kan læse mere om forskellen mellem privat og offentlig hørebehandling her.

Frit valg - men ikke i alle tilfælde

I de fleste tilfælde kan voksne frit vælge mellem offentlig hørebehandling og privat hørebehandling med tilskud. Der findes dog typer af høretab og kliniske problemstillinger, som bør varetages på audiologisk sygehusafdeling. Hovedreglen er, at unge under 18 og patienter med komplicerede høretab, skal behandles på hospitalet. Og speciallægerne på Rhino Høreklinik kan med det samme afgøre om et høretab er kompliceret.

Derfor er det vigtigt ikke at love alle patienter det samme forløb. En seriøs høreklinik skal tværtimod hjælpe patienten med at forstå, hvornår en privat løsning er relevant, og hvornår en sygehusafdeling er den rigtige vej.

Sygeforsikringen 'danmark'

Sygeforsikringen 'danmark' yder også tilskud til høreapparater købt i Danmark hos godkendt privat leverandør. Organisationens egne sider viser, at tilskuddet afhænger af medlemsgruppe, og at der gælder maksimum inden for 12 måneder samt særlige anciennitetsfordele efter fem års uafbrudt medlemskab i samme gruppe.

Derfor bør tilskud fra 'danmark' altid beregnes konkret og ikke omtales som et fast beløb, der gælder for alle patienter. Nedenfor ses en oversigt over reglerne pr. Maj 2026

Høreapparat inkl. tilpasning og ørepropper 50 % af egenudgiften, dog maks. pr. apparat

Maksimum inden for 12 måneder :

Høreapparater

Gruppe 5: 1.000 kr. 

Gruppe 1: 1.500 kr.

Gruppe 2 : 1.500 kr.

Der kan maks. inden for 12 måneder gives samlet tilskud til høreapparater på:

Gruppe 5: 2.000 kr.

Gruppe 1: 3.000 kr.

Gruppe 2 : 3.000 kr.

Har du været uafbrudt medlem af Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2 i de forudgående 5 år eller mere, gælder der intet maksimum på antal høreapparater inden for 12 måneder

Se mere på ‘danmarks’ website.

Helbredstillæg

Borger.dk oplyser desuden, at folkepensionister og førtidspensionister tilkendt før 2003 i nogle tilfælde kan søge yderligere økonomisk støtte gennem kommunen i form af helbredstillæg.

For nogle patienter kan det have reel betydning for den samlede økonomi. Det er derfor en del af god patientrådgivning at spørge ind til disse forhold, når de er relevante.

Hvorfor gennemsigtighed er vigtig

Patienter bør kunne se tydeligt, hvad der er offentlig støtte, hvad der er privat egenbetaling, og hvad der eventuelt kommer fra supplerende ordninger som Sygeforsikringen 'danmark' eller helbredstillæg.

Jo mere transparent økonomien er, desto lettere er det at træffe et roligt og oplyst valg omkring behandling med høreapparater.

Du kan læse mere om, hvordan man vælger høreapparat her.

Artiklen er fagligt gennemgået af Lars-Bo Kjær, BA Audiologi (SDU), Rhino Høreklinik.

FAQ (ofte stillede spørgsmål)

Kan jeg få offentligt tilskud hos en privat høreklinik?

Ja, i mange tilfælde kan du vælge en godkendt privat leverandør og modtage offentligt tilskud til høreapparater.

Kan jeg få nyt tilskud til høreapparater før der er gået fire år?

Som hovedregel nej, men der kan være særlige undtagelser, for eksempel ved markant forværring eller særlige hændelser. Vi har en rigtig god dialog med Region Hovedstaden og vejleder gerne I det spørgsmål.

Kommer tilskud fra 'danmark' oven i det offentlige tilskud?

Det afhænger af regning og regler, men mange kan være berettiget til begge ordninger, hvis betingelserne er opfyldt.

Tinnitus - når øret ringer, suser eller hyler

Tinnitus er oplevelsen af lyd i øret eller hovedet, uden at lyden kommer udefra. Det kan være en ringen, susen, hylen, brummen eller pulserende lyd, og for nogle er det kun let generende, mens det for andre påvirker søvn, koncentration og livskvalitet.

Hos Rhino Høreklinik i Hellerup ser vi ofte tinnitus i tæt sammenhæng med høretab. Det betyder ikke, at tinnitus altid skyldes et stort høretab, men selv et mindre høretab kan være nok til, at hjernen begynder at kompensere for den manglende lydinformation. Høreforeningen beskriver også, at nedsat hørelse kan forstærke tinnitus, og at høreapparater i nogle tilfælde kan være en hjælp.

Hvad er tinnitus?

Tinnitus er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom. Det vigtigste er derfor at finde ud af, om der ligger en forklaring bag, som kan behandles eller afhjælpes.

Nogle oplever tinnitus i perioder, for eksempel efter høj lyd, stress, ørevoks eller en infektion. Andre oplever tinnitus mere konstant. Generende øresusen bør undersøges, og alvorlig øresusen vurderes af en øre-næse-hals-specialist.

Typiske årsager til tinnitus

Tinnitus kan have flere årsager. De mest almindelige er:

• høretab

• støjskade

• ørevoks

• infektion eller tryk i øret

• stress og søvnproblemer

• kæbespændinger eller nakkespændinger

• pludseligt høretab

• visse medicinske tilstande

Ved støjskader og høretab kan tinnitus opstå, fordi sansecellerne i det indre øre ikke længere sender den samme mængde lydinformation til hjernen. Tinnitus kan forekomme ved alle former for høretab.

Tinnitus og høretab hænger ofte sammen

Mange forbinder høretab med, at man “ikke kan høre”. I virkeligheden er det ofte mere subtilt. Man kan godt høre lyd, men have svært ved at skelne tale, især i støj, ved middagsselskaber eller når flere taler samtidig.

Når hjernen får mindre lydinformation fra øret, kan den blive mere opmærksom på interne signaler. Det kan gøre tinnitus tydeligere. Derfor er en grundig høreprøve ofte et vigtigt første skridt, hvis man oplever tinnitus.

Kan høreapparater hjælpe mod tinnitus?

Ja, for nogle kan høreapparater reducere oplevelsen af tinnitus, især hvis der samtidig er et høretab. Når hørelsen bliver stimuleret bedre, får hjernen mere relevant lydinformation udefra, og tinnitus kan fylde mindre.

Det betyder ikke, at høreapparater “fjerner” tinnitus hos alle. Men ved dokumenteret høretab anbefaler internationale retningslinjer, at man vurderer høreapparater som en del af behandlingen. American Academy of Otolaryngology anbefaler høreapparatvurdering ved vedvarende, generende tinnitus sammen med høretab.

Hvornår bør tinnitus undersøges?

Du bør få undersøgt din tinnitus, hvis den:

• er nyopstået og ikke forsvinder igen

• kun sidder i det ene øre

• er forbundet med høretab

• er pulserende

• påvirker søvn, koncentration eller trivsel

• opstår sammen med svimmelhed

• kommer pludseligt sammen med nedsat hørelse

Pludseligt høretab med tinnitus skal vurderes hurtigt. Sundhed.dk beskriver pludseligt sensorineuralt høretab som en akut tilstand, der kan ledsages af tinnitus og/eller svimmelhed.

Hvad kan man gøre ved tinnitus?

Behandling af tinnitus afhænger af årsagen. Første skridt er typisk en høreprøve og en vurdering af øret. Hvis der er høretab, kan høreapparater være relevante. Hvis tinnitus er forbundet med stress, søvnproblemer eller høj belastning, kan rådgivning, lydberigelse og strategier til håndtering også være vigtige.

NICE’s retningslinjer for tinnitus anbefaler blandt andet vurdering, rådgivning og relevant henvisning, og ved tinnitus sammen med høretab skal hørelsen vurderes som en central del af forløbet.

Tinnitusbehandling hos Rhino Høreklinik i Hellerup

Hos Rhino Høreklinik starter vi med en grundig høreprøve og en samtale om, hvordan tinnitus påvirker din hverdag. Vi ser på både hørelsen, dine symptomer og dine behov, før vi anbefaler en løsning.

Fordi Rhino Høreklinik er en integreret del af Rhinoklinikken privathospital, kan vi kombinere audiologisk ekspertise med øre-næse-halsfaglig vurdering, når det er relevant. Det giver et trygt og professionelt forløb, hvor tinnitus ikke bare betragtes som en lyd, men som noget der skal forstås i sammenhæng med din hørelse og din hverdag.

Tinnitus og terapi

For nogle patienter fylder tinnitus så meget i hverdagen, at behandling også bør omfatte mentale og følelsesmæssige strategier. Her findes der dokumentation for, at særligt kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan reducere tinnitusrelateret stress, belastning og oplevet gener. Internationale retningslinjer fremhæver i dag CBT som en af de bedst dokumenterede behandlingsformer ved generende tinnitus.

Nogle patienter oplever også bedring gennem kropsorienterede tilgange som SE-terapi (Somatic Experiencing), hvor fokus er på nervesystemets stressrespons og kroppens alarmberedskab. Her er evidensen endnu mere begrænset, men der forskes i sammenhængen mellem tinnitus, stressreaktioner og det somatosensoriske nervesystem.

FAQ (Ofte stillede spørgsmål)

Er tinnitus farligt?

Som regel er tinnitus ikke farligt, men det kan være meget generende. Ny, ensidig, pulserende eller kraftig tinnitus bør undersøges.

Går tinnitus væk igen?

Hos nogle forsvinder tinnitus igen. Hos andre bliver den ved, men oplevelsen kan ofte blive mindre belastende med den rigtige rådgivning og behandling.

Kan tinnitus skyldes høretab?

Ja. Tinnitus ses ofte sammen med høretab, og selv et mindre høretab kan gøre tinnitus mere tydelig.

Kan høreapparater hjælpe?

Ja, hvis der er høretab, kan høreapparater i mange tilfælde mindske oplevelsen af tinnitus ved at give hjernen mere lydinformation.

Skal jeg have en høreprøve?

Ja, hvis tinnitus varer ved, påvirker dig eller er forbundet med nedsat hørelse, er en høreprøve et oplagt første skridt.

Referencer

·      Tunkel DE, Bauer CA, Sun GH, et al. Clinical Practice Guideline: Tinnitus. Otolaryngology–Head and Neck Surgery. 2014;151(2_suppl):S1-S40. DOI: https://doi.org/10.1177/0194599814545325

·      National Institute for Health and Care Excellence (NICE). Tinnitus: assessment and management (NG155). 2020. https://www.nice.org.uk/guidance/ng15

·      Høreforeningen. Tinnitus – årsager, symptomer og behandling. https://hoereforeningen.dk/viden/hoereproblemer/tinnitus

·      Sundhed.dk. Tinnitus (øresusen). https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/oere-naese-hals/symptomer/tinnitus-oeresusen/

·      Henry JA, Zaugg TL, Myers PJ, Kendall CJ. Progressive Audiologic Tinnitus Management: Clinical Handbook for Audiologists. Plural Publishing; 2010. ISBN13: 978-1-59756-404-5

·      Cima RFF, Mazurek B, Haider H, et al. A multidisciplinary European guideline for tinnitus: diagnostics, assessment, and treatment. HNO. 2019;67(Suppl 1):10-42. DOI: https://doi.org/10.1007/s00106-019-0633-7

De hyppigste årsager til høretab hos voksne er aldersforandringer i det indre øre, støjbelastning gennem livet, ørevoks, mellemøreproblemer, infektioner, visse lægemidler og mere sjældent sygdom i hørebanerne. Det mest almindelige billede i klinikken er et gradvist, aldersbetinget, symmetrisk, sensorineuralt høretab - ofte kaldet presbyacusis - hvor især de lyse tale bliver sværere at opfatte. Det er årsagen til, at mange siger: "Jeg kan godt høre, at der bliver talt - jeg kan bare ikke forstå, hvad der bliver sagt."

Et vigtigt klinisk skel går mellem ledningshøretab, sensorineuralt høretab og blandede høretab. Ledningshøretab kan skyldes ørevoks, væske, hul på trommehinden eller andre forhold i det ydre eller mellemste øre og kan i nogle tilfælde behandles medicinsk eller kirurgisk. Sensorineuralt høretab stammer oftere fra hårcellerne eller hørecellerne som det i virkeligheden er, i cochlea eller hørebanerne og behandles typisk som en indsats er målrettet mod at genoptræne eller forbedre en persons funktionsevne - ofte med høreapparater. Derfor er korrekt udredning ikke en formalitet, men selve forudsætningen for at vælge rigtigt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at pludseligt høretab, asymmetri, udtalt tinnitus, svimmelhed eller markant ændret taleforståelse kan kræve hurtigere lægelig vurdering. NICE anbefaler blandt andet akut henvisning ved pludselig eller hurtigt forværret hørenedsættelse, og mere målrettet udredning ved asymmetri eller andre alarmsymptomer. Derfor skal alle høreproblemer ikke behandles ens. Et godt forløb begynder med at finde ud af, hvilken type problem der faktisk er tale om.

Når hørelsen bliver dårligere, må hjernen bruge flere ressourcer på at udfylde de dele af talesignalet, som ikke længere opfattes tydeligt. Det kaldes ofte lytteanstrengelse. I praksis betyder det, at man kan være mentalt udmattet efter et møde eller en middag, selv om man egentlig 'godt kunne høre noget af det hele'. Der opstår en slags skjult belastning, fordi forståelsen hele tiden kræver ekstra arbejde.

Der er stigende evidens for en sammenhæng mellem høretab og udvikling af demens. Det betyder ikke, at et ubehandlet høretab automatisk fører til demens, men at det kan være en medvirkende faktor. Flere undersøgelser understøtter argumentet om, at høreapparatsbehandling modvirker udvikling af demens. NIH og NIA fremhæver ACHIEVE-studiet som vigtig dokumentation for, at høreintervention kan bremse kognitiv tilbagegang hos ældre med forhøjet risiko, mens Lancet-kommissionens 2024-opdatering samtidig peger på stærkere evidens for, at håndtering og evt. behandling af høretab er relevant i demensforebyggelse.

En høreundersøgelse hos Rhino Høreklinikken er en systematisk og fagligt funderet undersøgelse, der har til hensigt at identificere baggrunden for et evt. høretab, så der kan stilles en præcis diagnose og iværksættes relevant behandling.

Den fungerer som en proces, der ikke kun afklarer, om der er et høretab, men også hvordan det påvirker dig konkret. Et grundigt forløb består typisk af en samtale om hvad du oplever, hvad dine krav er til at kunne høre, hvordan dit arbejdsliv er, hvordan du oplever sociale situationer og om der er tidligere historik der skal tages hensyn til. Vores speciallæger laver herefter en undersøgelse af øregang og trommehinde, hvor der bliver taget billede af trommehinden. Herefter følger audiologiske målinger, som kan omfatte toneaudiometri, taleaudiometri og vurdering af mellemørefunktion, afhængigt af problemstillingen. Vi tester på mange forskellige måder, for at sikre så stor nøjagtighed af testen som muligt. Med disse undersøgelser har vi forberedt alt, således at vores speciallæger kan henvise til høreapparatsbehandling med det samme, hvis det er ønsket fra klienten.

Det afgørende er fortolkningen af de forskellige tests og samtaler. Målet er ikke bare at konstatere en hørenedsættelse, men at forstå forskellen mellem det vi ved undersøgelsen kan måle os frem til, og så det klienten oplever. Nogle klienter har måske en mildt til moderat høretab, men store hverdagsproblemer. Andre har et kraftigere høretab, men færre subjektive gener. Derfor giver individuel audiologisk rådgivning bedre mening end en standardmodel, hvor alle får samme forklaring og samme løsning. Vi ser det som helt afgørende at være så grundige som muligt i denne fase, for at kunne opnå så god en tilpasning af høreapparaterne som muligt. 

Moderne høreapparater er avancerede tekniske hjælpemidler. De forstærker ikke blot lyd generelt, men arbejder med kompensation for høretabet, støjreduktion, retningsmikrofoner, feedback-håndtering og i mange tilfælde trådløs integration via f.eks. Blue Tooth eller LE Audio. Alt sammen teknik der bidrager til større taleforståelighed. Den vigtigste pointe er dog, at høreapparatet kun er én del af behandlingen. Resultatet afhænger i høj grad af udredning, valg af løsning, tilpasning, løbende finjustering og opfølgning.

Et godt høreapparatforløb handler derfor ikke om at 'få udleveret noget'. Det handler om at finde en løsning, som passer til høreprofil, øreanatomi, håndteringsevne, lyttebehov og forventninger. NICE understreger netop betydningen af information, individuelt valg og opfølgning efter udlevering. For mange patienter er det i tilpasningen og den efterfølgende finjustering, at forskellen mellem en middelmådig og en god oplevelse. opstår.

I Danmark er alle der har et behandlingskrævende høretab berettiget til enten få høreapparat via det offentlige eller vælge en godkendt privat leverandør med offentligt tilskud. Borger.dk beskriver, at valget i de fleste tilfælde er frit, så længe betingelserne om at høretabet er behandlingskrævende er opfyldt, og at nogle mere specialiserede typer høretab fortsat skal varetages på audiologisk sygehusafdeling. Den offentlige løsning er for mange relevant og velfungerende. En privat løsning vælges ofte af personer, der ønsker større fleksibilitet, kortere ventetid, bredere produktvalg og et mere individuelt tilpasset forløb.

Hos Rhino Høreklinikken er pointen at tilbyde et mere personligt og audiologisk fordybende forløb for den patient, der ønsker det. For nogle er det afgørende at have tid til at gennemgå arbejdssituationer, musikoplevelse, telefonlytning, restaurantmiljøer eller samspillet med hørelsen i et krævende socialt liv. Her kan en privat klinik skabe mere ro, mere kontinuitet og mere plads til at finjustere løsningen over tid. Her er der også et bedre tid til at gennemgå installation, opsætning, og brug af f.eks. app til smartphone til styring af høreapparaterne, når man får dem udleveret

Tilskuddet til høreapparat i 2026 udgør op til 4.497 kr. for første øre og op til 2.437 kr. for andet øre. Beløbet justeres løbende ca. hvert andet år. Som udgangspunkt kan man først få nyt offentligt høreapparat eller nyt tilskud efter fire år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Folkepensionister og førtidspensionister tilkendt før 2003 kan desuden i visse tilfælde søge helbredstillæg gennem kommunen.

Sygeforsikringen 'Danmark' yder desuden tilskud til høreapparater købt i Danmark hos godkendt privat forhandler. Den konkrete størrelse afhænger af medlemsgruppe og anciennitet, og organisationens egen side viser, at der gælder særskilte maksimumgrænser inden for 12 måneder samt forhøjede muligheder ved længere tids medlemskab i samme gruppe. Derfor bør tilskud altid gennemgås konkret med patienten, så den samlede økonomi bliver gennemsigtig.

Det korte svar er: tidligere end de fleste tror. Jo længere man udsætter udredning, desto større er risikoen for, at høreproblemet bliver en fast del af hverdagen og begynder at påvirke energi, relationer og beslutninger. Mange kommer først, når partneren er mere generet end de selv er, eller når arbejdslivet begynder at lide under det. Det er forståeligt, men sjældent optimalt.

Det er langt bedre at få en tidlig vurdering og få klarlagt, om der er tale om et behandlingskrævende høretab, behov for høreapparat, behov for lægelig afklaring eller blot behov for rådgivning. En høreprøve er ikke en forpligtelse til behandling. Den er et fagligt udgangspunkt for at træffe en bedre beslutning.

Rhino Høreklinik arbejder med udgangspunkt i en patient-nær og fagligt grundig tilgang. For patienter fra Hellerup, Østerbro, Frederiksberg, Gentofte, Charlottenlund, Klampenborg, Vedbæk, Rungsted, Hørsholm og resten af Nordsjælland er målet et forløb, hvor hørelsen bliver forstået i relation til det liv, der faktisk leves. Det betyder, at rådgivning og tilpasning tager udgangspunkt i mere end bare måleresultater. Den tager udgangspunkt i mennesket bag høreprøven.

Hvordan ved jeg, om jeg har et behandlingskrævende høretab eller har brug for høreapparat?

Hvis du ofte misforstår tale, bliver træt af at lytte eller oplever tydelige problemer i støj, bør du få foretaget en høreundersøgelse.

Skal man kun have høreapparater hvis man har et stort høretab?

Nej. Mange har stor gavn af høreapparater allerede ved let til moderat høretab, især hvis taleforståelsen er påvirket i hverdagen.

Kan jeg vælge privat hørebehandling med offentligt tilskud?

Ja, i mange tilfælde kan du vælge en godkendt privat leverandør med offentligt tilskud, når betingelserne er opfyldt.Som f.eks. her på Rhino Høreklinik.

Bliver hørelsen normal igen med høreapparat?

Et høreapparat genskaber ikke normal hørelse, men kan i mange tilfælde forbedre forståelsen af  tale, reducere lytteanstrengelse og give markant bedre funktion i hverdagen.

Er det ikke kun ældre mennesker der skal have høreapparat?Nej det kan man ikke sige. Typisk vil man dog regne med et aldersbetinget høretab efter man er fyldt 60. Der kan være andre årsager til at få høreapparat, som f.eks. tinnitus eller fordi man har et mindre høretab. Det kan imidlertid være en kæmpehjælp at få bare et lille løft I volumen.

Artiklen er fagligt gennemgået af Lars-Bo Kjær, BA Audiologi (SDU), Audiolog på Rhino Høreklinik.

World Health Organization (WHO): Deafness and hearing loss, 2023, https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/deafness-and-hearing-loss

Livingston et al., Dementia prevention, intervention, and care: 2020 report of the Lancet Commission, 2020, https://doi.org/10.1016/S0140-6736(20)30367-6

NIH/NIA: ACHIEVE Study, 2023, Hearing intervention versus health education control to reduce cognitive decline in older adults with hearing loss in the USA (ACHIEVE): a multicentre, randomised controlled trial, https://doi.org/10.1016/s0140-6736(23)01406-x Epub 2023 Jul 18

NICE Guidelines (National Institute ofor Health and Care Excellence: Hearing loss in adults, 2018, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK11822/

Sundhedsstyrelsen: Høreapparatbehandling i Danmark

Borger.dk: Tilskud til høreapparater (2026)

Livingston et al., Dementia prevention, intervention, and care- 2024 report of the Lancet standing Commission DOI: 10.1016/S0140-6736(24)01296-0

Levett et al., 2025, Hearing impairment and dementia: cause, catalyst or consequence https://doi.org/10.1007/s00415-025-13140-x

Huang et al., Hearing Loss and Dementia Prevalence in Older Adults in the US,( JAMA, Published Online: January 10, 2023, 2023;329;(2):171-173., doi:10.1001/jama.2022.20954

Kolo et al., 2025, Hearing Loss, Brain Structure, Cognition, and Dementia Risk in the Framingham Heart Study.,( JAMA Netw Open, Published Online: November 5, 2025, 2025;8;(11):e2539209. doi:10.1001/jamanetworkopen.2025.39209

Griffiths T. D., 2020, How Can Hearing Loss Cause Dementia,  https://doi.org/10.1016/j.neuron.2020.08.003